Sådan læser du romertal

Hvad er romertal?

Romertal er et talsystem, der skriver tal med syv bogstaver fra det latinske alfabet: I, V, X, L, C, D og M. Hvert bogstav har en fast værdi, og et tal dannes ved at sætte bogstaverne sammen og lægge værdierne sammen. XVII er for eksempel 10 + 5 + 1 + 1 = 17.

Til forskel fra de cifre, vi regner med til daglig, betyder et tegn det samme, uanset hvor i tallet det står. X er 10, både i XI og i MXI. Rækkefølgen afgør kun, om en værdi skal lægges til eller trækkes fra.

Begynd med tegnene

Læs hvert tegn som en værdi. I står for 1, V for 5 og X for 10. De større grundtegn er L for 50, C for 100, D for 500 og M for 1000. Med dem kan du bygge de tal, som værktøjet omregner.

Læg værdierne sammen

Når tegnene står fra størst til mindst, lægger du dem sammen. XVI består af X, V og I. Det giver 10 + 5 + 1 = 16.

Lær de seks subtraktive par

Vores standardnotation bruger seks bestemte par. Her står det mindre tegn først og trækkes fra det større:

• IV = 4 og IX = 9.
• XL = 40 og XC = 90.
• CD = 400 og CM = 900.

49 bliver derfor XLIX: 40 + 9. Værktøjet accepterer ikke IL som standardformen for 49.

Gentag tegnene med omtanke

I, X, C og M kan stå op til tre gange i træk i værktøjets standardnotation. V, L og D gentages ikke. Fire ens tegn og andre historiske skrivemåder kan findes i ældre sammenhænge, men falder uden for denne omregners validering.

Læs fra venstre mod højre

Prøv MCMXCIV. Del først op i M, CM, XC og IV. Delene er 1000, 900, 90 og 4. Læg dem sammen, og du får 1994. Brug samme metode på en bogtitel eller et årstal.

En huskeregel for rækkefølgen

De syv tegn står i denne rækkefølge efter værdi: I, V, X, L, C, D, M. Rækkefølgen er lettere at huske med en sætning, hvor forbogstaverne er tegnene:

Kender du mønstret, kan du regne dig frem til et tegns værdi, hvis du et øjeblik er i tvivl om, hvorvidt L er 50 eller 500.

Romertal og de cifre, vi bruger i dag

De to systemer bygger på hver sin idé. Vores almindelige cifre har pladsværdi: det samme ciffer betyder noget forskelligt alt efter sin plads, så 2-tallet i 20 er ti gange så meget som 2-tallet i 2. Romertallene har ikke pladsværdi. Hver værdi har sit eget tegn, og større tal kræver derfor flere tegn frem for flere pladser.

Hvad forskellen betyder i praksis, og hvor romertallene stadig bruges, står under hvor bruges romertal i dag.

Hvorfor er der ikke et nul?

Romertal er bygget til at tælle og nummerere, og til det formål er der ikke brug for et tegn for ingenting. Man nummererer en konge som den første, ikke som den nulte. Uden pladsværdi er der heller ikke nogen tom plads at markere, sådan som nullet gør det i 105.

Derfor starter omregneren på siden ved 1. Skriver du 0 eller et negativt tal, får du en fejlbesked i stedet for et resultat, fordi der ikke findes en standardform at vise.