Regenter og paver
Konger, dronninger og paver får et nummer, når flere har haft samme navn, og nummeret skrives med romertal. Danmarks nuværende regent er Frederik X, og før ham regerede Margrethe II. Christian IV er den danske konge, de fleste kan nummeret på.
Nummeret læses som et almindeligt tal: X er 10, II er 2 og IV er 4. Står der et navn med et romertal, du ikke kan læse, kan du slå det op i tabellen.
Urskiver
Klassiske ure viser timerne med romertal fra I til XII. På mange skiver står der IIII i stedet for IV, blandt andet fordi det giver en mere symmetrisk skive over for VIII på den modsatte side. Begge skrivemåder står for fire. Hele urskiven er gennemgået på siden om romertal på uret.
Film, tv og sport
Årstallet i rulleteksterne på film og tv-serier skrives ofte med romertal. Det er en af de mest almindelige grunde til at slå et romertal op, og det er som regel et årstal med fire cifre. Prøv dit eget på siden om årstal i romertal.
Amerikansk fodbolds Super Bowl nummereres også med romertal. Undtagelsen var den 50. udgave, hvor arrangøren skrev tallet 50 med almindelige cifre i stedet for L, og derefter gik tilbage til romertal igen.
Bøger og dokumenter
Kapitler, bind og afsnit nummereres tit med romertal, og sidetallene i forord og indledning står ofte med små romertal som i, ii og iii, før den egentlige tekst begynder på side 1. Omregneren her accepterer også små bogstaver, så du kan skrive xiv lige så godt som XIV.
Bygninger og mindesmærker
Opførelsesåret eller grundstensåret står hugget med romertal på mange ældre bygninger, mindesmærker og gravsten. Her er tallet næsten altid et årstal, så du kan regne med at skulle læse fire eller fem tegn. Er tallet slidt, hjælper det at læse de tegn, du er sikker på, og prøve mønstret i søgningen efter kendte tegn.
Hvor kommer romertal fra?
Talsystemet kom til romerne fra etruskerne, som boede på den italienske halvø før Rom blev en stormagt, og romerne tilpassede tegnene til det latinske alfabet. Beskrivelsen af systemet og dets historie findes hos Lex, som er den kilde, faktaene på disse sider er kontrolleret mod.
Reglerne var ikke så faste i antikken, som de er i dag. Både IIII og IV forekommer for fire, og den stramme subtraktionsregel, som omregneren bruger, blev først almindelig senere. Selve regnearbejdet foregik ikke med tallene, men på et regnebræt, og romertallene blev brugt til at skrive resultatet ned.
Fra middelalderen overtog de arabiske cifre 0 til 9 gradvis pladsen i Europa, fordi de gjorde regning og bogholderi væsentligt lettere. Romertallene blev tilbage der, hvor et tal skal se formelt ud frem for at indgå i et regnestykke.
Hvorfor regner vi ikke med romertal?
To ting mangler. Der er ingen pladsværdi, så et tegn betyder det samme, uanset hvor i tallet det står, og der er intet tegn for nul. Uden pladsværdi og nul bliver gange og division besværlige, og store tal bliver lange at skrive. MMMCMXCIX fylder ni tegn, hvor 3999 fylder fire.
Derfor er romertal i dag et system til at nummerere og markere, ikke til at regne med. Vil du se, hvordan et tal er bygget op, viser omregneren på forsiden opdelingen trin for trin.